Hvor ofte bør jeg gøre rent?

Tit og ofte ses det, at bitte små rengøringsopgaver bliver forbigået, hvilket medfører, at i sidste ende så bliver rengøringstjansen så stor at den bliver uoverskuelig. Dette behøves ikke, at være tilfældet længere. Få professionel hjælp både til de små, men særligt også de store rengøringsopgaver i dag.

Nedenfor ses en opdeling af de rengøringsopgaver, som vi mener bør klares både dagligt, ugentligt, månedsvis og årsvis.

Daglige rengøringsopgaver

Køkkenet

Hvis du eller en i husstanden laver mad i køkkent på daglig basis, så er rengøring af køkkenet et såkaldt ‘must’. Køkkenet er det perfekte sted for bakterier at slå sig ned. Sørg altid for at få klaret opvasken så hurtigt som muligt, og tør altid spisebord og køkkenbord af efter brug.

Overflader

Alle overflader som bliver brugt til enten madlavning eller spisning, det vil sige spisebord, køkkenbord, sofabord (måske også natbordet?) bør aftørres hver dag. De overflader, som vi er i mest kontakt med i løbet af dagen, er de steder med aller flest bakterier på sig.

Nogle dages mellemrum

Vasken på badeværelset

Denne vask får særligt meget opmærksomhed i løbet af en normal dag. Du bruger den både til at vaske hænder, børste tænder og vaske dit ansigt med. Et godt råd er, at altid aftørre med desinficerende klude, således at alle bakterier dræbes jævnligt, og du ikke giver dem mulighed for at hobe sig op. Hertil er det også vigtigt at aftørre dørhåndtag og toiletbræt.

Generelt rod

Brug 10-15 minutter på at fjerne det rod, som ligger og flyder i gangen og i øvrige indgange. De fleste kender den ‘velkendte stol’, som er stolen hvor vi placerer størstedelen af alt vores tøj på. Sorter tøjet og læg det på plads eller blot læg det på sengen. Ved blot at bruge 10-15 minutter, så kan du få fjernet størstedelen af alt rodet, da det blot er et spørgsmål om at ligge tingene på plads.

Ugentligt

Områder som generelt bliver berørt

Forsøg at rengøre områder som stikkontakter, dørhåndtag, fjernbetjening og øvrige. En hurtig aftørring med spritklud vil kunne gøre det.

Badeværelset

Badeværelset er et område, som bør rengøres som minimum én gang om ugen. Hos SCS-Ren ved vi, hvordan badeværelset skal rengøres efter den mest hensigtmæssige måde. Mange bakterier og andet snavs hober sig hurtigt op på badeværelset, og da badeværelset er et rum udsat for højere luftfugtighed end øvrige værelser, så giver det svamp og fugt frit løb for at danne sig. Sørg for at rengøre spejle, toilet, vask (igen), bruser og karbad og smid alle brugte håndklæder til vask.

Nogle ugers mellemrum

Køleskab

Det er vigtigt at rengøre og tømme køleskabet for eventuelt udløbet mad og drikkevarer. Derudover anbefales det at aftørre hylder, plader og bokse. Hyppig rengøring af køleskabet vil medføre, at det dufter rent og vil fjerne enhver form for svamp stammende fra gammelt mad.

Gulve

Sørg for at få vasket gulv ved brug af en gulvmoppe eller andet redskab. Hos SCS har vi altid forøget fokus på områder, hvor personer tit færdes såsom stuen, gangen og badeværelset. Støv ligger tit på gulvet uden man kan se det med det blotte øje, derfor er det vigtigt med gulvvask i ny og næ.

Brusekabine og badekar

Badeværelset skal rengøres hver uge, imens rengøringen af brusekabine og badekar skal rengøres med nogle ugers mellemrum. SCS-Ren rengøre grundigt dit brusebad og badekar med særligt fokus på fugerne. Badeværelset er meget tilbøjelig til at danne fugt, her særligt i fugerne. Rengøring af kabinen og karret er med til at stoppe skimmelsvamp og andet fugt. Sørg for at lufte ud efter hvert bad, hvis muligt.

Planter

Planter med brede, flade blade har tendens til at opsamle støv ligesom alt andet. At fjerne støv hjælper med transpiration, så dine planter forbliver sunde og fortsat voksende. Brug en fugtig klud en gang om måneden til at tørre bladene af – og imens du er ved det, kan du også tørre plantepotter af for støv eller jord.

Et par gange om året

Loftsventilatorer

Der opsamles utrolig meget støv i disse ventilatorer over tid, og de bør derfor rengøres et par gange om året som minimum. Lader man dem bare stå til risikerer de at sættes ud af drift.

Ovn

Rengøring af ventilationshuller, tør væggene af i selve ovnen og omkring komfuret. Dette er et af de steder, hvor der rigtig hurtigt ophober sig fedt, og dette forbliver siddende indtil det bliver fjernet.

Årligt

Gardiner

Støv kan dannes i selve gardinstoffet over tid. Ved at rengøre dem, kan du give dem helt nyt liv, da det tit ses farven kommer igen. For gardiner, der udsættes for mere støv end normalt som f.eks. i et badeværelse eller ved siden af et madlavningsområde, vask dette gardin efter behov for at fjerne meldug, madrester osv.

Lysarmatur

Lysaramtur glemmes oftest og kan dermed overtid danne store mængder støv og snavs. En årlig rengøring af disse kan være med til at få armaturet til, at se ud som nyt igen.

Hvorfor rengøring i hjemmet er vigtigt

Langt størstedelen af os kan nikke genkendende til, at et rent og nydeligt hjem får dig til at føle dig bedre tilpas. Præcis som det bør være i dit eget private hjem. Det modsatte gør sig også gældende, et beskidt og støvet hjem kan hurtigt få dig til at føle ubehag. Sådan bør, og skal det ikke være.

Desværre synes rigtig mange, at den daglige rengøring er en langvarig proces, som bare skal overstås hurtigt. Derfor kommer man tit ikke i de inderste kroge og hjørner, og nøjes blot med at aftørre overflader. Det kan hurtigt blive en ond cirkel, som kører i ring. Få hjælp allerede i dag til dine rengøringsopgaver i samarbejde med SCS-Ren.

Hvorfor er rengøring af hjemmet vigtigt?

Udover at førstehåndsindtrykket er en stor og vigtig del, så er det sundshedsfaglige også et vigtigt argument for rengøringen. Det er faktisk den helt afgørende grund for selve rengøringen.

Undgå sygdom

Ved at holde bakterier, støv og mikroorganismer på afstand kan du være med til at forhindre ting som astma, allergier og andre sygdomme. Derudover er rengøringen særlig vigtig for dig som har kæledyr. Flyvende hunde- og kattehår er et problem, som blot venter på at indtræde. Tilføj derefter også en mængde støvmider og skimmel, så sidder du med en dejlig cocktail, som er med til at nedbryde dit immunforsvar.

Fjern bakterier

Ved at rengøre med jævne mellemrum eliminere du bakterier sammen med deres følgesvende (snavs og støv), hvilket resulterer i bedre indendørs miljøer og efterlader en dejlig friskhed i hjemmet. Særligt kræver køkken og badeværelset stor opmærksomhed, da disse steder er nogle er de mest beskidte og bakterieproppet steder i hele huset.

Hos SCS bruger vi udelukkende miljøvenlige rengøringsartikler, så du skal ikke være nervøs for kemikalier mm. når du får udført opgaver af os.

Hvorfor får rengøring mig til at føle mig bedre tilpas?

  1. Et snavset hus forårsager stress. Du vil ikke leve i et stresset miljø, gør du? Dit hjem skal være et afslappende sted, hvor du føler dig tilpas og sikker. Der ses næsten en hel terapeutisk dimension ved rengøring, det hjælper til at medbringe harmoni og orden i dit liv.
  1. Rengøring hjælper dig med at sove. Der er intet som at vågne op i friske, rene lagner. Du behøver ikke at frygte de 100 forskellige huslige pligter, som allerede venter fra morgenstunden. Sov godt.

Rengøringen er nemt og hurtigt overstået med hjælp fra SCS-Ren

Hvorfor bruge tid på at gøre rent, når du kan få hjælp ude fra. Brug i stedet tiden med dine nærmeste eller arbejde og overlad rengøringen til os. Kontakt os allerede i dag, og vi giver med glæde et gratis tilbud på din rengøringsopgave. Vi skræddersyer i fællesskab med dig den rengøringsplan, som passer dig bedst. Vi ser frem til at høre fra dig!

5 grunde til hvorfor kontorrengøring er godt for arbejdsmiljøet

1: Førstehåndsindtryk er altid vigtigt

Et rent og ryddeligt arbejdsmiljø ser tiltalende ud og endnu vigtigere indbydende for alle potentielle kunder. Det er med til at skabe tillid helt fra starten og efterlader kunderne med et indtryk af effektivitet, og stærk sans for detaljer. Beskidte gulve eller lokaleborde kan derimod fortælle dine potentielle kunder, at du mangler den nødvendige professionalisme til at tage dig af dine medarbejdere.

2: Løft dit image til nye højder

Når det kommer til de fleste forbrugere og butiksbesøgende, så indebærer et ryddeligt og renligt arbejdsmiljø overlegne kvalitetsprodukter. Det har ingen indflydelse, hvilken type arbejde du laver, om det er at servere mad, lave regnskabsanalyser eller sælge møbler. En potentiel kunde vil helt sikkert dømme dit brand ud fra, hvordan dit kontor og lokale ser ud og føles, og det inkluderer alle produkter og tjenester, du end måtte tilbyde. Lad ikke et rodet arbejdsmiljø resultere i, at en potentiel kunde smutter over til konkurrenten, før du overhovedet har chancen for at kunne komme i dialog med dem.

3: Glade medarbejdere

De fleste medarbejdere betragter deres arbejdsplads som deres andet hjem, og derfor skal du også holde det rent og ryddeligt. Ved at holde arbejdsmiljøet rent og nydeligt giver du dine medarbejdere mulighed for at være produktive, effektive og endnu vigtigere, glade.

I betragtning af at den gennemsnitlige person tilbringer ca. 8 timer om dagen på arbejdspladsen, kan du sikre dig, at dine medarbejdere er komfortable, imens de udfører deres job.

Dine medarbejdere er en direkte repræsentation af dit brand/image og din virksomhed. I dagens Danmark bruger de fleste virksomheder deres medarbejdere som en marketingskanal. Medarbejderne taler nemlig om deres arbejde med deres venner, familier og promoverer produkter og tjenester, som de arbejder dagligt med gennem sociale medier f.eks. LinkedIn eller Facebook. Hvis dine medarbejdere er utilfredse med deres arbejdsmiljø, er de mindre tilbøjelige til at deltage i forretningsrelateret promovering. For ikke at nævne, at deres produktivitet på arbejdspladsen falder betydeligt, når de arbejder side om side med bakterier og snavs.

4: Lad dine medarbejdere passe sit arbejde – Skaf hjælp ude fra

Du skal aldrig pålægge dine medarbejdere den overordnede rengøringspligt. Invester i stedet i et dedikeret rengøringspersonale, som SCS-ren, der arbejder med rengøringen af alle dele og kroge på din arbejdsplads, hvad enten det er rengøring af gulve, tæpper, vægge, vinduer, badeværelser eller gange. Hos SCS-ren tilbyder vi både engangsopgaver, men også faste aftaler, hvor vi kommer ud efter jeres behov.

5: Luftkvaliteten

Luftkvaliteten er en anden faktor, der i høj grad påvirker arbejdspladsens ydeevne såvel som dine medarbejderes sundhed.

Antallet af indendørs luftbårne forurenende stoffer er 100 gange større sammenlignet med udendørs, hvilket gør investeringen i et ordentligt rengøringsfirma mere passende og nødvendigt.

En overordnet rengøringsplan er derfor ekstremt vigtig. Rengøringsplanen planlægger vi dialog med dig, heri indgår alt det specifikke arbejde der måtte udføres, samt ethvert ansvar, som SCS-ren og vores medarbejdere måtte have under rengøringsprocessen. Eventuelle specifikke opgaver skal være tydeligt specificeret, og alle bekymringer skal adresseres. Klagerne håndteres straks af vores personale.

Et rent og desinficeret arbejdsområde udviser et niveau af professionalisme og fortæller potentielle kunder, at du holder af dit brand og dine medarbejdere. En glad medarbejder er en produktiv medarbejder og efterlader et langt bedre indtryk end en medarbejder, der til dagligt arbejder på en rodet arbejdsplads og et usundt arbejdsmiljø. Dette er især vigtigt, da flere og flere virksomheder bruger deres medarbejdere som en måde at promovere deres produkter og tjenester på. Ved at holde arbejdsmiljøet rent sikrer du, at dine medarbejdere er sunde og produktive og klar til at imødekomme behovene hos enhver kunde, der går igennem dine døre.

×
  • Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk